be¡fikket
be¡findelse| be¡fikket | be¡findelse |
verb.
1) = føle, mærke. de fæk a o befiñ· = (det fik jeg) at føle. *$Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = gribe nogen i at gøre noget urigtigt. hiñ· hår a befoñèn i¶ èt = (hende har jeg) grebet i det. *AndstH (SØJy; F.).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = erfare, konstatere ved undersøgelse. no va sprÒjtÉn prÒve, å befòjÉn grome gu = nu var (brand)sprøjten prøvet og befundet grumme god. *Grønb.Opt.14.
Forrige betydning - Næste betydning
4) befinde sig.
4.1) = være (godt el. dårligt) til mode [spredt i Nørrejy] a be¡foñ¶ mæ ¡ræt så ¡i¬· ¡sam¶èl mæ ¡dæm· ¡fålk = jeg befandt mig rigtig ilde sammen med de mennesker. VHards.
4.2) = opholde sig [spor. i Vestjy] a gik vild, a vist oller de minste om huer a ¨ befond mæ = jeg gik vild, jeg vidste aldrig det mindste om, hvor jeg befandt mig. Hards.
4.3) se betydning 5 slutn.
5) (passiv:) befindes = blive opdaget [spredt i Sønderjy, spor. i SVJy´S] (talemåde, anvendt af børn, når man efter uenighed i spil, leg etc. enedes om at tage et spil, slag el. kast om:) ¡u¡ræt ska ¡nåk be¡feñès = Uret (dvs. snyd) skal nok komme for en Dag. $Vodder. \ (hertil, men med en form fra betydning 4:) Áuªræt ska ¡nåk be¡fin· sæj = d.s. *Haderslev.
| be¡fikket | be¡findelse |
| Sidens top | |