be¡fælle
be¡følge| be¡fælle | be¡følge |
adj. _ 2.led: (n/ñ K 4.4:) ´¡fæ¿ñ alm. (muligvis også ´¡fe¿ñ MØJy´S); ´¡f浶t NJy.
_ kun i flg. forb.: befængt med = angrebet af utøj el. (sj.) af sygdom (fx skurv, fnat); belemret med. bè¡fæ¿ñ mæ èn ¡grem¶ ¡sy©iñ = befængt med en grim (dvs. slem) sygdom. $Houlbjerg. (spøgende:) Aa wah Hægel, in hin a saa fik aa hoh ino, hoh en Man vis aalle wo befehn mej = og værre hegle end hende (jf. Ìhegle 2), jeg så fik og har endnu, har en mand vist aldrig været befængt med. Thomaskjær.TP.23.
| be¡fælle | be¡følge |
| Sidens top | |