bed·trugbe¡dyre

be¡dure

verb. _ 2.led: ´¡du·è $Løgumkloster; ´¡du·(r) $Fjolde; ´Áduè Als. _ præt. og ptc.: ´¡du·rt $Fjolde.

[< nedertysk beduren; jf. tysk bedauern; spor. i Sønderjy´S]

= beklage, ynke (nogen). han æ å be¡du·è = han er at bedure (dvs. man må have medlidenhed med ham). $Løgumkloster.

bed·trugbe¡dyre
Sidens top