bedste·moder
bedste·stue| bedste·moder | bedste·stue |
subst.
[spredt i Vends]
= førstepige, den mest betroede af en gårds tjenestepiger; deltog også i markarbejde (især i slæt og høst) og fulgte da ofte bedstekarlen. Efterhaanden som (kartningen) skred frem, vandrede disse ¨ Drillinger (jf. drilling) over "te Bæestpigen", der gav dem det sidste Skrup med Karterne. BørglumH. I Kå¶l ku oller få i jöwwer Be·jer / næ¶r haj skuld mæ·j, end Bæ·stpiggen te wot = en karl kunne aldrig få en gævere binder (dvs. dygtigere opbinder), når han skulle meje, end bedstepigen hos os. Klastrup.T.69.
| bedste·moder | bedste·stue |
| Sidens top | |