bede·lam
Çbede·mand| bede·lam | Çbede·mand |
Se også Çbede·mand (subst., sms.led)
subst.
[< £bede 5; NVJy, Hards´NV, Han, Him´N, NØDjurs, Anholt, Mols, spor. i øvrige Jyll (nord for rigsgrænsen); se kort; syn.: byde·mand]
 |  Tæt afhjemlet |
= person, der indbyder til større gilde, først og fremmest til bryllupsgilde; i de nævnte dele af Djurs alm. en »skaffer, i den øvrige del af udbredelsesområdet fortrinsvis en nabo til el. nær ven af brudens familie, jf. Ord&Sag.1983.38ff.; undertiden anvendte man to eller flere bedemænd. JKirk.NT.111. En 8 dages tid før festen blev gamle Bendix sendt af sted som "Bedemand" _ og afleverede sin remse (jf. byde·remse)¨ om de ikke ville komme til høstgilde ¨ kl. 3 lørdag eftermiddag _ og så må I selv tage kniv og gaffel og ske med. BarnHimmerland.II.54f. Kvolsgaard.L.124f.
| bede·lam | Çbede·mand |
| Sidens top | |