Çbav

Çbave

Se også Çbave (verb.)

Ìbave

verb. _ baw· ØHanH; baw¶ Thy´N.

[< Ìbav; spredt i Thy, spor. i Han, Mors´S og Hards´S; barnesprog; syn.: ¢a, akke, Çba]

= have afføring. \ (spec., i svag ed:) ¡kattæn ¡baw¶ mæ = katten bave mig. *$Haverslev.

Çbav	Çbave
Sidens top