bat	bat·hovedet

ba¡talje

subst. _ ba¡taljè, ba¡tali, ba¡ta¬i _ genus: fk.

[< rigsmål; spor. i Nørrejy]

= skænderi, slagsmål; postyr. Hun haad hat en Batallie mæ hind Naabokuen. Di haad slawnest, te Hoer o Man røg af dem = hun havde haft en batalje med nabokonen; de havde sloges, så hår og manke røg af dem. JJacobsen.T.III.31. \ (spor. også) = kamp, slag. MØJy (JyUgeblad.II.271).

bat	bat·hovedet
Sidens top