basker
basse·bolle| basker | basse·bolle |
Se også Èbas (subst.)
subst. _ basi VendsÌ, NVJy, MidtjyÇ, Sall, Ommers´V; basè Han, HimÈ, Ommers´Ø, Sydjy (dog basi Bjerre); basè/Ábasè (K 1.9) SønJy; (i betydning 8) ba·s $SSamsø; også (i betydning 1) *bas´bas spor. i Nordjy. _ genus: fk. alm.; mask. NØVends (K 7.2), spor. på Djurs; (i betydning 6) neutr. $Løjt. _ afvigende bf.: u.end. Vends, Læsø. _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìogså basè ´S; også basè Hards, Fjends´S, MØJy´NØ og Samsø; Èogså basi
[jf. KrMøller.D.68ff.; mht. ´i jf. SprKult.XXVII.69ff.]
1) som kæle´ el. kaldenavn for dyr.
1.1) om gris eller andet kraftigt dyr, fx vædder, tyr [spredt i Nørrejy] Skyum.Mors.I.279. Krist.FK.50.
1.2) om hund [spredt i Midtjy]
1.3) om fisk [spor. i Vends´N, Thy´S og Hards´NV] Bassier var det lokale navn for »hvillinger. ChrThagaard.Skagen.109.
Forrige betydning - Næste betydning
2) som betegnelse for mandsperson.
2.1) om stor, kraftig mand el. dreng [spredt afhjemlet] De var i orentlig bassi, så maj, haj so si nyfø¶j sen = det var en ordentlig basse, sagde manden, han så sin nyfødte søn. Vends. (talemåde:) nu er Basse i Klemm’ = nu kniber det. SønJy´SØ.
2.2) om underlig, sær, løjerlig fyr [spredt i MØJy´M og ´S, SØJy´N, spor. i øvrige Nørrejy] Schade.30. vi Bøn tøt (= vi børn syntes), han wa en ondle (= underlig) Bassie; han snakket saa ser (= sært). Jyden.II.14. (han er) nöj å èn basi (= noget af en basse), lidt vidtløftig (el. udsvævende) person. Thy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) (spøgende) = lus [Nørrejy (dog kun spor. i Vends´N og SØJy´S og ikke afhjemlet fra Samsø), SønJy´V (nord for rigsgrænsen), spor. i SønJy´Ø; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
så ga han sæ te o pel Bassier aw¶, o di fæk en Knosk o æ Buw¶r = så gav han sig til at pille basser af (sin strikkede hue), og de fik et slag på bordet. HPHansen.GF.II.33. Kvolsgaard.L.86. _ (i aftenbøn:) bewaar mæ ¨ faa Bussier aa Bassier, / aa Skindkjowls Krassier = bevar mig for bussemænd og basser og skindkjole´kradsere (andet ord for lus). Feilb.BL.I.143. ØH.1947.148. \ også kaldt: (plur.) grå basser [spor. i MØJy´S og SVJy´N]
Forrige betydning - Næste betydning
4) = bille [spredt i Nordjy og Midtjy] Òg¶èn stor å gomler ¨ mens i Bassi tomler = øgene står og gumler, mens en skarnbasse tumler sig. Klastrup.T.35. hwi· bassier (= hvide basser), dvs. små oldenborrer. Fjends.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = sidste neg, der køres hjem fra marken i høsten [SønJy´MØ, spredt i et tilgrænsende område mod sydvest (ned til Tønder); spor. i SønJy´NØ; se kort; syn.: fis·neg (se videre Ord&Sag.1982.15)]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
5.1) om neg, der er påfaldende stort (i alm. sammenbundet af flere normale neg). en Basse ¨ var en Kærv (= et neg) så stor, at den næsten kunde fylde Vognkassen, dog må de kun bruge et Bånd, men de har Lov til at skarre (= øge) det. Bassen lagdes nederst i Vognen ved det sidste Læs. Her skulde Afladerne og Fratrækkerne (jf. af·lader, fra·trækker) sættes på Prøve, idet den var vanskelig at få ind ad Kvistlugen. NRangstrupH (SJyAarb.1952.68). SJyMSkr.1937´38.201/217. FDF.VI.47.
5.2) om neg, der er særlig pyntet (evt. udklædt som høstpige); jf. SJyMSkr.1937´38.201/217 (ill.). Det sidste Neg bliver ¨ omsvøbt med et Forklæde eller en Bluse. Derefter anbringes det paa en Fork. Under Hjemkørselen, som foregaar i fuld Fart, holdes Forken med Bassen lodret i Vejret af den, der har læsset det sidste Læs (forket Negene op). SlogsH. æ Basse ¨ fik gerne Skørt, Trøje og Forklæde paa og en »Flagrehat ¨ Børnene holdt saa Bassen oprejst paa Læsset, og de raabte under hele Kørselen (hjem fra marken og rundt i byen): "Hurra for æ Basse!". $Løjt. Stambl.I.94. SJyMSkr.1936´37.231. (ved høstgilde) var "æ basse" også med; for ingen vej uden om, hver af karlene skulle danse med hende. Stambl.I.94.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = sidste (lille) læs korn, der køres hjem fra marken [spor. i SønJy; syn.: basse·læs] Ábasè (er) her navnet på det ¨ udpyntede neg på det sidste læs og derefter på læsset selv; ¨ alle høstfolkene skulde helst med på læsset. $Rise. Krist.JyA.T.I.45.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = høstgilde [syn.: basse·højtid] èt Ágromè Ábasè = et stort høstgilde. *$Løjt.
Forrige betydning - Næste betydning
8) = sveske, figen. *Fanø. *SVJy´S.
9) = stykke kandis el. hugget sukker [spor. i NØDjurs og Djurs´S] (sagt til barn:) no ska do wæ braa (= flink), saa ska do faa i bette bassi = en lille knald sukker. NØDjurs.
| basker | basse·bolle |
| Sidens top | |