![]() | ![]() |
verb. _ bask/Ába(·)sk (K 1.8) alm.; ba÷sk Vends (K 1.8); ba·sk $Agger. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; ´i $Voldby. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1).
1) = slå på noget; tærske, prygle, give klø [spredt i Nord- og Midtjy, spor. i Syd- og Sønderjy] (stormen tudede) aa Høltræjes Grenn baske løs paa min Ruw = og hyldetræets grene baskede løs mod min rude. Thise.GAE.142. a ¨ hoj lig fot Plejlen i mi Hohn aa wa we aa begøn aa bask et Ujleg aa den jænn Sii = jeg havde lige fået plejlen i hånden og var ved at begynde at baske et »udlæg på den ene side. Thomaskjær.SVÇ.75. æ ¡dræµ· ka jo ¡nåk ¡bask væ¡rañè mæ è Ánæwè = drengene kan jo nok baske hverandre med næverne. $Øsby. \ (spec.) = banke med banketærskel (på garn, tøj) [spor. på Samsø]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = slå med vingerne (især om fjerkræ) [spredt i Nørrejy, spor. i SønJy´N] Naar Hønsene baskede, betød det Blæst og Uvejr. ØH.1951.145. \ (i videre anvendelse) = slå med halen; slå ud med armene, spjætte med benene [spor. afhjemlet] ku¶èn baskè mæ ho·Ïèn ætè flåwèrèn = koen basker med halen efter fluerne. $Hundslund. (han troede, at) han ku flyww. Han krawlt åp epo Bænken å basked mæ Årmen, å så tu han ostæj (= og så satte han af). HimmerlKjær.1952.269.
Forrige betydning - Næste betydning
3) baske sig. _ a) = "bade" i sand, støv, aske (om fjerkræ) [spredt nord for linien Ringkøbing_Haderslev; syn.: Çbade 1, Çbase, Çbassie 1] hon leeger (= ligger) aa basker sæ (siges om) en høne der ligger og borer sig ned i tørt sand for at rense sig. Vends. _ b) = ligge og drive i sengen (om person) [spor. i Vends´N]
4) (overført) = have stor virkning, forslå, batte [spor. i Vends, Sall og Fjends] (de kaffepunche, man har tal på) de gjør ingenting, men dem en ingen Relihed haar o (= man ikke har rede på), det æ dæm dæ basker. Him. (det er) nøj, der basker nøj = noget, der forslår noget. Fur.
![]() | ![]() |
Sidens top |