bartholomæidags·æg
bartholomæi·smør| bartholomæidags·æg | bartholomæi·smør |
subst.
[Skive´ og Løgumkloster´egnen]
= marked i Skive hhv. Løgumkloster, opr. holdt »bartholomæidag (24. august). AarbSkive.1924.129+1948.31. Oprindelig faldt "Bathemejmarked" ¨ den 24. august, men efterhånden rykkede tidspunktet længere ¨ frem på året, således at det kom til at ligge ¨ i slutningen af juli, omkring den tid, da stikkelsbærrene var modne, hvorfor det også undertiden benævnedes "Stikkelsbærmarked". AarbSkive.1976.60. Aakj.BT.164. Jæn¶ å dæm vegtist å æ mar§kner war æ battemæj¶mar§ken. Dæn¶ då¿ håj bo·de æ kå·l å æ piegge frik, i hwæ¿r fal¶ åm æ a§emæjje = et af de vigtigste af markederne var bartholomæimarkedet; den dag havde både karlene og pigerne fri, i al fald om eftermiddagen. Ejsing.Salling.23. væn de haj væn te bætè¡mø¿s¡mær§kèñ måt ¡enè ¡mer·ªsöw¶n ¡få¿ ¡me·r, di ¡añèr måt ¡såw· æ ¡må·nèr ¡úr = hvem der havde været til Bartholomæi Marked ¨ maatte ingen Middagssøvn faa mere; de andre maatte sove Maaneden ud. $Vodder. HostrupD.II.1.7. \ (hertil:) bartholomæimarkeds·dag [spor. i Skive´egnen] "Betteme´Markensdaa" ¨ skal man i Følge gammel Skik og Brug have nye Kartofler til Middagsmad ¨ og denne Dag skal man til Marked særlig for at faa Haarfisk (= pighaj, jf. hå·fisk), der spises til Kartoflerne i Sommermaanederne. Aakj.JF.122. Aakj.ET.7.
| bartholomæidags·æg | bartholomæi·smør |
| Sidens top | |