bar·sagn
barsel·brød| bar·sagn | barsel·brød |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) basèl alm.; ba·sèl NVJy, sideform i MVJy (± Sall); ÁbasèÏ ØSønJy (±S). _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: bas(è)lè spor. i Him´V, MØJy og Djurs; basèlt Vends, spor. i Him´Ø. _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = fest efter barnefødsel; oftest i forb. med dåb [< barn 1, øl x (= gilde); syn.: barsel·gilde 1, kone·barsel] AarbAarh.1919.67ff. Thomaskjær.SVÇ.80. å¬t va di haj ¡haj¶ te brå¬op ¡de sku jo mæ te ¡basèÏ = alt hvad de havde haft til Bryllup (af Gæster), det skulde jo med til Barsel. $Vodder. så gek de ¡høt ¡te, væn dæ vå basèÏ ¨ di fek my·è ¡skå·Ïpons ¨ å dañsèt = så gik det højt til, når der var barsel ¨ de fik meget skålpunch ¨ og dansede. ØSønJy. _ (i mange talemåder, med varianter, fx:) Stille i e Køken, der er Barsel i e Bagehus (som spøgende opfordring til tavshed). Kok.Ordspr.155. han hå nåk wan mæj te U·lspils ba·sèl, dæ· dañ·st di o æ hu¶è (= han har nok været med til Uglspils barsel, dér dansede de på hovedet), siges om én, der er skaldet. Hards. _ jf. også barn 2.2. \ faste forb.: bære til barsel = give send (dvs. naturalieydelse) i anledning af barselgilde, hvortil man er indbudt. *NSamsø (DaDial.I.26). _ blindt barsel. a) = gilde, der afholdes af barnløse forældre som gengæld for deres deltagelse i nabolagets barselgilder, sjældnere om gilde afholdt af forældre, når den nyfødte døde før dåben; jf. F.IV.46 [jf. Mensing.Wb.I.242f.; spor. i SønJy og Angel] AFSchmidt.LG.37. SJyMSkr.1936´37.122. _ b) = årligt gilde (til ca. 1860) for de af sognets kvinder, der var over 50´60 år. *Angel (FDF.VI.153f.)
Forrige betydning - Næste betydning
2) = nedkomst, fødsel; fortrinsvis i forb. gøre barsel [spredt afhjemlet (undt. i NJy)] (om en jordemoder:) hon hå ¡tå· imo ¡månè, wo ¡mæ te ¡månè basÏèr = hun har taget imod mange, været med til mange fødsler. $NSamsø. æn Kuen, dæ håj gjåw Bassel, (kunne ikke) væ bekjend¶ å go i¶ æ Bøj¶, et¶ ængång¶ te¶ æn No·boda¶r, fa hund håj håldt hinde Kjerk¶gång¶ = en kone, der havde født, kunne ikke være bekendt at gå i byen, ikke engang til en nabodør, før hun havde holdt sin »kirkegang. TKrist.BT.129. (talemåde:) "no gjö wo kat rå bassel" (= nu gør vor kat snart barsel) kan siges, når der er to el. tre lys på bordet. Randers´egnen (F.II.106). \ lave til barsel = være gravid [spredt i Nørrejy (± NVJy og Him), spor. i SønJy] hon lawè te ¡basèl å æ ¡o¬èªre· ¡loñt ¡hæn = hun er gravid og er allerede langt henne. $Gosmer.
3) = barnedåb [spredt afhjemlet (hyppigst i SønJy)] Kvolsgaard.L.135. dæ wa basèl i Kjerkèn i daw¶ = der var barnedåb i kirken i dag. Mols. Barnedaaben, "basèÏ", foregik ca. 6 uger efter fødslen. Rømø.
| bar·sagn | barsel·brød |
| Sidens top | |