subst.
[< rigsmål, jf. KrMøller.O.37+57, Skautrup.H.I.158 og JyStud.27; spor. afhjemlet]
= rigsm., afløsende ældre forb. som barns barn, søns /datters barn og (i plur.) børns børn.
barne´
barne·blebarne´barne·blebarne´barne·ble