bar·ben | Ìbar¡don |
adj.
[alm. (dog yngre dialekt i NJy, Hards, Syd- og Sønderjy); syn.: bar·fod, Ìben 1, Ìfod 1.2.2 (i forb. (æ) bare ben/fødder)]
= med bare ben; med bare fødder. Åm æ Såm¶er gi bo·de Bö¶r, ong· å Mænd¶ ¨ ændt¶en bå·rbjen·è hælder i Stomp¶hueser = om sommeren gik både børn, unge og mænd enten barbenet eller i stumphoser. TKrist.BT.102.
bar·ben | Ìbar¡don |
| Sidens top | |