Ìbar
Èbar´| Ìbar | Èbar´ |
Se også Ìbar (subst.), Èbar´ (sms.led)
adj. _ bå¿r alm. i Nørrejy; bò¿r Vends; bå¿è MØJy; bar NSamsø; ba¿(è)/ba·(è) (K 1.1) alm. i Sønderjy (vsa. former med udlydende ´r, jf. K 4.9); ba Als. _ som 1.sms.led: se Èbar´. _ neutr.: bò¿rt Vends´N; bå¿t SSamsø; bat Sønderjy´SØ (dog ba·rt Fjolde); (i prædikativ stilling:) bå¿(r)t, bå·(r)t $Voldby; bå¿t, bat $Gosmer; bå¿t GjernH (MØJy). _ plur. (og bf.): bå·r/bò·r (med samme vokal som i sing.) alm. i Nørrejy; bå· MØJy; bar, bå·rè NSamsø (jf. Hjorth.NSams.40); ba·(r)/Ába·(è) (K 1.9, K 4.9) Sønderjy. _ forstærkende form: samme udtale som bf. + ´è spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; bå·rèstè spor. i MØJy og SyJy.
A. som adj.
1) = blottet; udækket; tom.
1.1) (om legeme, legemsdel etc.) = nøgen, udækket. i ¡mi ¡dræµ·ªti¿ da ¡tu¿ æn æ ¡bå·r ¡fæ·rèr ve ¡maj¶dawsªti·r = i min drengetid tog man de bare fødder (dvs. begyndte man at gå barfodet) ved majdagstide. Hards. I dæn¶ Mundi¶ring ku En gjæ·n si¶ ham o de bå·r hi¶èlt ni¶e te hans Naw·l = i den mundering kunne man gerne se ham på det bare (dvs. se hans bare krop) helt ned til navlen. AaSørensen.S. (Ord&Sag.1998.48). _ (talemåde:) "borè æ bæ·èr som baè gaf!" soj hun æ ku·n, hun tætèt hiñ ho·s mæ borèr = burrer er bedre end udækket hul! sagde hun konen, hun tættede sin strømpe med burrer. Sønderjy (F.I.143; med varianter, jf. bag·gab, gavl·gab). \ med bare øjne (el. lign.) = med det blotte øje [spor. afhjemlet] ¡de ka æ ¡sí mæ Ûi ¡bå·r ¡øw¶n = det kan jeg se med det blotte øje. $Torsted.
1.2) (om mark, jord etc.) = uden bevoksning. æ ¡bjær¶è ¡æ så ¡ba¿r = Bakken er så bar (dvs. uden Vækst). $Vodder. \ (hertil formentlig:) af det hårde på det bare (el. lign.), anvendt i en række sagn som tilråb til menneske, der er forfulgt af bjergfolk etc., og som kan redde sig ved at komme af det hårde (antagelig = vejen) og på det bare (antagelig = marken) [jf. bar·jord (muligvis dog sammenblandet med Çbåre); spor. i NØJy, MØJy og SØJy] de råbte til karlen for at frelse ham (fra bjergfolkene): "Rid af det hårde og på det båre!" Se, båren kunde de ikke komme på, og så frelste karlen sig. HellumH (Him; Krist.DS.I.217, med varianter, jf. fx Krist.DS.I.211f., Krist.JyF.III.38, Krist.JyF.VIII.18). \ (også) = uden sne [spor. afhjemlet] Jet Wintjer tjyr haj i Da, de war baar Juer, te Skawi for aa hentj e Læs Fesk te Føen = en vinter kørte han en dag, det var bar jord, til Skagen for at hente et læs fisk til føden. CMRømer.Sindal.358.
1.3) (om egn) = mager, fattig (pga. dårlige jordbundsforhold) [spor. i MVJy og SVJy] de æ jo en baar ejen vi buer o, faer koldt di en æ sølle sown = det er jo en bar egn, vi bor på, før kaldte de den det sølle sogn. SØJy.
1.4) (om en gård, ejendom etc.) = ribbet for besætning, avl, redskaber etc. [spor. i Thy og MVJy] a ska låw· får di hår gjor ær bå¿r = jeg skal love for, de har gjort det bart (på gården). $Tvis.
1.5) (om person) = uden penge; fattig [spor. i Thy og Midtjy] no ær a bå¿r, a æjèr iki eñ skæj¶s = nu er jeg bar, jeg ejer ikke en skilling. $Tved. \ (med foranstillet nægtelse:) ikke bar = rig [spor. i samme omåder] hun kam e§t bå¿r te¿è go¿r = hun kom ikke bar til gården (dvs. hun bragte en stor medgift med). $Vroue.
1.6) (om dyr) = mager [spredt i Hards og SVJy, spor. i øvrige Midt- og Sydjy; syn.: barlig 1]
1.7) (om mælk, kaffe etc.) = tynd. Det æ let baar det Kaffe, do haa ves æ (= du har vist ikke) kommen Bønner nok po. *NØJy. *$Jelling.
1.8) (om mad) = fad, for lidt saltet [spor. i ØSønJy]
Forrige betydning - Næste betydning
2) (i forstærkende form) = ublandet, lutter, ene. de ær æ ba·r kle¿m han göjèr mæ = det er det bare gødning (uden strøelse), han gøder med. $Agerskov. \ (med overgang til betydning 3:) det var èt støk ¡bat ¡u¬èn = et stykke bart (dvs. rent) ulden (om stof, hvor såvel trend som islæt var af uld). *$Angel. for æ ba·r se¿èn = alene for at se. *SønJy (F.).
B. som adv.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = kun; blot [Angel] Der var it så manne Sager derude, bat æ Par Hanful Kvorn (= håndfulde korn). HusbyH. AHansen.ca.1860. DF.VII.96. Hagerup.Angel.173.
4) i faste forb. _ ren(t) og bar(t) = aldeles [spredt i Djurs og MØJy, spor. i Vends, Han, Sall og Fjends] En mo jo undres øwer, te de ett fæk hinaan rejn og baar maskerired = man må jo undres over, at de ikke fik hinanden helt og aldeles massakreret. Aakj.P.147. Denj Knæjt æ så rasendes faakjælle, di øeleg¶er ham rænte´baar = den knægt er så rasende forkælet, de ødelægger ham ganske og aldeles. VHanH. _ slet og bar(t), hel(t) og bar(t) = d.s. [spor. på Mors, i Sall og Midtjy; syn.: Çhel 5] JPChrist.Gr.15. hañ ka slæ¿t å bå¿r et klå·r sæ = han kan overhovedet ikke klare sig. $Tved. inden han vidste af det, var han helt og bar forvildet og vidste slet ikke, hvad Kant han skulde paa (dvs. hvilken vej han skulle). Hards (Krist.JyF.V.171).
| Ìbar | Èbar´ |
| Sidens top | |