![]() | ![]() |
Se også Ìbappe (subst.)
verb. _ bap alm.; ba÷p Vends´N; ba§p Vestjy (K 1.4). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
1) = ryge på pibe, bakke (i reglen kraftigt sugende, så der fremkommer en lyd, når røgen slippes ud) [Nord- og Midtjy, SØJy (±S), spredt i størstedelen af øvrige Sydjy; se kort; syn.: £bakke]
![]() | ![]() ![]() |
de skråÛlèr, hwæ¶ gång¶ han ba§bèr po hans pij·b = det skrodler hver Gang han bapper på sin Pibe. Skyum.Mors.II.87. PJæger.S.9.
2) = patte, die [spredt i Nord- og Midtjy, spor. i Sydjy] (om et barn:) dæn bapèr gåt i sæ. $Vroue.
![]() | ![]() |
Sidens top |