banke·stolbanke·træ

banket

adj. _ med sideformen bankeret. _ baµkèrè MØJy´S, Bjerre, Haderslev; baµkièt $Gosmer; baµkièrè $Hundslund; baµ§kè(t), baµ§kèrè SØJy´V, SVJy´S; baµ·kèt $Løgumkloster.

[< Ìbanke 1; mht. ´i´former jf. plur. af Ìbanke; spredt i MØJy´S og SØJy, spor. i SønJy]

= bakket, kuperet. Det er noved streng o plov det her styk Ju·er, det æ noved Banket = det er noget (dvs. temmelig) strengt at pløje dette stykke jord, det er noget bakket. SØJy´V.

banke·stolbanke·træ
Sidens top