banke·spil
banke·stok| banke·spil | banke·stok |
subst.
1) = stor, flad sten, hvorpå man med banketærskel bankede uldtøj (ved vask el. før valkning) [spredt i Hards´Ø, spor. i Thy, MØJy´S og SVJy´S] æ u¬·tøj (bliver banket) o æ ¡baµ¶kªsti¿èn orèn får æ ¡bå·©ªda¿r (= uden for bagdøren) næ¿r vi wasker. Skautrup.H.I.62. Foran Stuehuset laa "æ Bank·sti¶en", en pænt glat Sten paa næsten halvanden Alen i Tværmaal. Den havde Fald ud mod Gaardspladsen. Steensberg.SS.23. \ (også:) om tilsvarende til behandling af garn (efter farvning) [spor. i MØJy´S]
2) = rund el. oval sten brugt til udbankning, "udbugning" af større jydepotter [spor. i SVJy] Til de største gryder, f.eks. gildegryder, der kunde tage flere spande vand, brugtes "æ bonkstien" (bankestenen), en omtrent rund sten, nok saa stor som en knyttet haand. AGJensen.J.22. HKKrist.ØHorne.62.
| banke·spil | banke·stok |
| Sidens top | |