band·skab
band·skudt| band·skab | band·skudt |
subst.
[1602: bandtzkrop (Klitgaard.Hvetbo.II.75); spor. i Vends; forældet]
(som skældsord) = hård, ugudelig person. efter Herrevældens Fallit og Stavnsbaandets Løsning finder man det brede Lag som nogle driftige Bandskroppe, der kunde spy de frygteligste Forbandelser. Brønderslev.
| band·skab | band·skudt |
| Sidens top | |