bandeme
band·orm| bandeme | band·orm |
adv. _ med sideformerne bande´no, bander´en, bande´den. _ ¡bañèrnªo¿ Hards; bañèrn Fjends; *banden Ommers; *så bañèrèn Sall´S; ¡bañèdèn SVJy (også banè dæñ¶ F.); så ¡ba·ñèdèn $Vodder; *bañèn o¿ spor. i MØJy´SV, SØJy. _ særformer: ¡baçjèªrå $Gosmer; banèÛè NPBjerreg.ÅOmmers.63+71; *banneseno PederChrist.KB.136+199; *bando Frifelt.GS.31.
[vel < Çbande (i anførende sætninger som bander/bandede han på el.lign., evt. med indledende adv. så og forstærkende adv. sandt); spredt i Midt- og Sydjy, spor. i Sall og SønJy´N]
= fandeme; anvendt i omskrivende gengivelse af egne og andres eder, jf. Çbande 1 (forb. nu bander jeg). (ved salg:) a lægger, band’ på, et helt Pund Blåmands´Tobak til Piben. JSkytte.BL.70. (beskyldt for at lyve) svarede han: "Saa er et bandeten et e føst Gaang" (= ikke første gang). RibeAmt.1940.53. De ka saabannern ett (= ikke) hjælp aa væer saa fjette (= fedtet). VilbMøll.PSD.11.
| bandeme | band·orm |
| Sidens top | |