Ìbande
bande·bog| Ìbande | bande·bog |
Se også Ìbande (subst.)
verb. _ bañ· alm.; baç÷j/ba÷j Vends (K 4.4); baç·j, bañ· ØHanH; ban·/bañ·/baçj· Nordøstjy (K 4.4, K 1.3)Ì; bå÷j Læsø; båñ· Anholt; bañ MØJy (K 1.3)Ç; Ábañ· alm. i TonalOmr (K 1.3); Ábåñ Als. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: a) ede´bøjning: ´et (K 6.1) alm.; bañèt hhv. bañ¶èt $Vodder; ba÷ñtj Vends; ba·ñt Han; bå÷nt Læsø. _ b) te´bøjning: (ñt/nt K 4.5:) bañ·t hhv. bañt Thy´NÈ, Him´V; ban·t hhv. ban¶t $Voldby; bañ§t hhv. bañt Sall, Fjends; bañt hhv. bañ¶t MØJy¢, SSamsø; båñt hhv. båñ¶t NSamsø; (præt.:) også bañ·t $Tved; båñ(·)t Anholt£.
\ Ìdog ban/bañ Him´Ø; Çdog båñ NSamsø (med TunøSg), baçj Hads og SSamsø (K 4.4); Èogså bañ·, bañèÛ $Torsted; ¢dog baçjt hhv. baçj¶t Hads (K 4.4); £også bañ·, bañèÛ
1) = bruge eder til understregning af sine ord; om flittigere banden i ældre tid se DT.V.100f. Engang løb iveren af med hende ¨ og der undslap hende et "sgu". Præsten sagde da: "De må ikke bande, Karen", hvortil Karen svarede: "Åh, jow, det samler da æ snak!" (dvs. bidrager godt til, hvad man siger). MandøPost.nr.145.169. _ (i en række talemåder, fx:) du ska eet bann stærker poo ed (= ikke bande stærkere på det), end du ka bann om ijen. Schade.30. hwærkèn banèn hælè skjæn biè å hièl sken = hverken banden eller skænd bider på helt skind (dvs. så længe ederne ikke følges op med tærsk). MØJy. de ær eµèn syñ¶ o bañ·, nær èn bañèr re· = det er ingen synd at bande, når man bander rede (dvs. bander på noget sandt). Vestjy (F.). (han) bañèr ræj¶n = siger ederne højt og tydeligt. Vestjy (F.IV.23). de bantj a nej te = det bandede jeg nej til. Thise.NKÆ.9. \ faste forb. med andre verb.: bande og blåne se Çblåne 4. _ bande og dominere se domi¡nere 2. _ bande og sakkentere se sakken¡tere x. _ lægge til og bande [spredt i Nørrejy] _ både rende og bande = bande ud i ét væk [spor. i Thy] \ (eufemistisk:) nu bander jeg! (og lign.) = frase, hvormed den talende påpeger sin (undtagelsesvise) anvendelse af en ed og dermed understreger sagens alvor [spor. afhjemlet; syn.: banderno, bandeme, bandt] A æl sgu et¶ hå¶ em, Jehan¶, no band·er a = jeg vil sgu ikke have dem, Johan, nu bander jeg. TKrist.BT.51. JJacobsen.T.III.32.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = forbande, skælde ud på [spredt afhjemlet] (især i talemåder:) Fajen staa·r i Somm¶, saa· e Dræng, han tur eet bann hans Moer = fanden står i somme (dvs. visse personer), sagde drengen, han turde ikke bande sin moder. Schade.170. Kok.Ordspr.44.
Forrige betydning - Næste betydning
3) (om kreatur) = brøle på særlig måde [spor. i SØJy´S] Så er der udtryk for væmmelse, en brummen, ledsaget af en slags spytten. Da hedder det, at æ ku¶ ban¶der (= koen bander), og da skal drengen spytte, så går det ikke ud over ham. Vig.Hyrd.23.
4) (i forb. med nægtelse) = skade; slå fejl [spor. i Nørrejy] Det Skud banner sku et = det skud rammer sgu ikke ved siden af. SØJy (HCMonrad.ca.1820). (talemåde:) Tyk Brye bande ent = tykt brød (dvs. tykke brødskiver) skader ikke. SSamsø.
| Ìbande | bande·bog |
| Sidens top | |