balstre
Balthasar| balstre | Balthasar |
adj. _ med sideformerne bal¡styrisk, bal¡styrlig, bal¡styren. _ 1.led: ®bal´/®baÏ´ (K 4.8) alm.; (med hovedtryk:) også ¡baÏ´ Sydjy. _ 2.led: ´¡sty¿r´ alm. i Nørrejy; ´¡styj¶r´ Vends, Han; ´¡stër´ (K 2.1) $Torsted, $Vroue; ´¡styr¶´ $Ål, Fanø; ´¡sty·r´ Sønderjy, sideform spredt i Østjy´S. _ 3.led: ´i alm. (vsa. ´i© NVJy); også ´isk Nørrejy, Als; også ´lè/´Ïè (K 4.8) spredt i Nørrejy samt i Sønderjy´N og ´V; også ´èn spor. i Østjy´M.
[< rigsmål (idet sideformerne skyldes tilpasning til andre, mere hyppige ordtyper)]
= uregerlig, ustyrlig; om menneske såvel som dyr (især hest). Ommers (Vistoft.ca.1825). ¡Fuld¶ ¡vå han å ¡he¶l bal·sty·rich, di mot ¡kram·p¡ho·ld ham = Fuld var han og helt vild, de måtte holde ham krampagtig fast. HostrupD.II.2.123. \ (hertil, som verbalform i ed:) Vøweren bannt den Unde balstyri sæ po, te han sku knusgrot ham = væveren bandede den onde balstyrig sig på, at han skulle »grutte (dvs. knuse) ham sønder og sammen. PJæger.S.39. \ (hertil, med forstærkende forled, jf. u´ x:) u·balstyrlig = d.s. [spor. i Vends og Him]
| balstre | Balthasar |
| Sidens top | |