Çbalre
balsam·poppel| Çbalre | balsam·poppel |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) bal(·)sam alm.; også bal(·)som, ´sèm Midt-, Syd- og Sønderjy (spor. med acc.2 i TonalOmr, jf. K 1.9); baÏsèn $NSamsø, spor. i MØJy. _ genus: stof´neutr.
[< rigsmål]
1) = navn på gammeldags haveplante (ligesom ambra/averod dyrket for vellugtens skyld); jf. JLange.ODP.676. Havebruget var ikke meget bevendt ¨ Af Blomster saa man St. Hansløg, Balsam og Ambra. KThuborg.Harboøre.129. Lidt Ambra og et Balsamblad brugte de gamle Koner til at lægge oven paa Lommetørklædet paa Salmebogen, naar de skulde i Kirke. AarbAarh.1939.47.
2) = salve mod forbrænding, hudafskrabninger etc. (som folkeligt lægemiddel) [spor. i Nørrejy] Himmerl.370. vi lå balsom Áå èt = vi lagde Balsam (dvs. en Slags Salve) paa det. Haderslev. ¡næ¿r di ha ¡tåñªpièn, så ¡tow¶ di ¡am¶pèrªtræ¿, krusè¡meñ¶tèr å ¡l嵪meñ¶tèr å ¡bal¶sèn å la¡wæñ¶èl å ¡ta·rè å så ¡sej di i ¡lartªpuès å kam è ¡i¿ å lo ve ¡kjæ·vi = når man havde tandpine, så tog man ambratræ, krusemynter og langmynter og balsam og lavendel og tørrede, og så syede man en lærredspose og kom det i og lagde ved kæben. $NSamsø. \ også kaldt: balsam perum.
| Çbalre | balsam·poppel |
| Sidens top | |