Çballe¡roneÇballing

Se også Çballing (subst.)

Ìballing

subst. _ balèµ Hards´S, SVJy´N, Fanø, $Give; ba·lèµ SVJy´S. _ genus: fk. _ plur.: ´èr

[1638: berling (SkastTingb.159); jf. svensk bärling; beslægtet med rigsmålets barre (= gymnastikredskab); spredt i Hards´S og SVJy]

= større lægte (af gran el. fyr), hugget flad på to sider; anvendt til lofts´ og tagtømmer, tækketræ mv. AarbHards.1914.26. FolkKult.138. Skautrup.H.I.38. \ hertil: balle·lægte. *ballelat. *VSønJy.

Çballe¡roneÇballing
Sidens top