baldrian
balg(e)| baldrian | balg(e) |
verb. _ (l/Ï K 4.8:) bal¡dy·r _ ptc.: (i betydning 1) *pla¡dy¿rèt
[< ældre rigsmål bal¡dyre (= brodere), men kun i overført betydning, jf. ndf.]
1) = overså (med mærker), overdænge (med klø, skældsord etc.) [spor. i Midtjy og Sønderjy´N] Den (undslupne bjørn) har baldyret Træskomandens Køer sådan på Bagenden ¨, så de ser ud som de var tatoveret. JSkytte.BL.21. de var begge to så pla¡dy¿rèt med vorter (= oversået af vorter) på æ hænder. SVJy. (hvis han traf mig dér igen) saa sku han søen baldy·r mæ, te a sku væ ukindle i manne Daw = så skulle han banke mig sådan, at jeg blev ukendelig i flere dage. Hards. å bal¡dy·r = overøse èn med Sne eller med Skældsord. Haderslev. \ (hertil, i ptc.:) ud·baldyret = mærket af slag, gennembanket [spor. i SVJy]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = bande [spor. i MVJy´N] Han banner møj¶, eller det er grow som han baldyrer. Sall. Noe´Nygård.J.92.
3) = afgrene; afgnave. et træ, som alle grenene er hugget af, en mose, som alle knoldene er blevne afgravede på, er blevet godt baldyret. *F.
| baldrian | balg(e) |
| Sidens top | |