balde·synk
baldre·koge| balde·synk | baldre·koge |
verb. _ (l/¬ K 4.6; ´er K 6.2:) ba¬èr/Ába¬è (K 1.9) alm.; bå¬è(r) spredt i Østjy´M og ´S (her lydligt sammenfaldende med Ìbuldre). _ præs.: ´er el. u.end. (K 6.2, K 6.3). _ præt. og ptc.: ´et el. u.end. (K 6.1, K 6.3) alm.; ´t $Fjolde.
1) = frembringe en smældende el. bragende lyd (mindre dump end ved buldre) [spredt afhjemlet] det første skud kom. Genlyden baldrede igen fra nabogården. HansPovls.HL.38. ¡så ga ¡hæjstèn sæ ¡te¶ è slå ¡åp, så de ¡balèrt = så gav hesten sig til at slå ¡op (jf. slå x), så det bragede (fra hovene). $Todbjerg. ¡gry·dèn ¡balèr å ¡kò·©èr = gryden skrupkoger. AEsp.Læsø. Granerne svajede, lempelig baldrende (i stormen) over mod ham. ThitJens.J.26.
2) (overført om person) = foretage en handling, der medfører ovennævnte lyd, fx banke, hamre (på dør, port etc.), slå noget i stykker [< rigsmål; spredt afhjemlet] ¡li·© mæ ¡jæt wå dæ ¡jæn¶ dæ ¡ba¬èrèt o æ ¡urèªdör¶ = lige med ét var der en, der hamrede på yderdøren. $Mandø. \ (spor. også) = slå, skyde (på nogen el. noget). æ hæ ba¬èrt ham nièr = slået ham ned. $Fjolde. a balldere o en, så ret en kist Kålld = (jeg) brændte løs paa den (dvs. ræven), så den slog en ordentlig kolbøtte. SStef.S.54. \ (som omskrivning) = skide. Do ska sej (= sige) do ska paa Mønggi (Møddingen) aa baller. *Vends. \ i tryktabsforb.: baldre ¡sammen = støde ind i hinanden, mødes. En Ti ætte Høst kam vi te aa baalle sammel uh ve Gaaedammen = en tid efter høst kom vi til at baldre sammern ude ved gadedammen (= gadekæret). *PJæger.K.31. _ baldre ¡op = skvaldre op. *Him.
| balde·synk | baldre·koge |
| Sidens top | |