balber·dans
balber·kniv| balber·dans | balber·kniv |
verb. _ med yngre sideform bar¡bere (rigsmålspåvirket). _ 1.led: (l/Ï K 4.8:) bal´, (yngre) bar´/ba´ (K 4.9). _ 2.led: ´¡bi¶èr/´¡be·è etc. (se ´ere). _ bøjning: se ´ere.
[Nord- og Østjy, spredt i Vest- og Sønderjy; syn.: tage x (forb. tage (skægget) ¡af)]
= barbere (alm. sig selv, men fx også en gris efter slagtning og skoldning, el. en afdød som led i begravelsesforberedelserne, jf. NPBjerreg.Ommers.61). baÏ¡bi¶èr sè, det gjorde man normalt kun en Gang om Ugen. $NSamsø. A skuld ha æ Støwwl pusset å ha mæ balbieret å ha mi Sønndasklæje o = jeg skulle have støvlerne pudset og have mig barberet og have mine søndagsklæder på (til togrejsen). ABerntsen.NV.8. _ (i ed:) den unnde balbiere mæ = den onde balbere mig. PJæger.K.58. \ overført, i faste forb.: balbere græs = slå el. afgnave græs tæt ved jorden (om hhv. slætkarl og kreatur) [spor. i SVJy] _ balbere (nogen). a) = snyde, overliste [spor. i Øst- og Sønderjy] Spellet bløw saa fortsat, aa a ska low faa, te a balbieret dem, som a spelt mæ (= og jeg skal love for, jeg "snød" dem, jeg spillede med). MØJy (JyUgeblad.II.302). _ b) = drikke (vedkommende) fuld. *Sundeved (F.). *$Ål.
| balber·dans | balber·kniv |
| Sidens top | |