bakket
bakke·tov| bakket | bakke·tov |
subst.
[< Ìbakke 1; spor. i Thy]
= timian; jf. JLange.ODP.II.711.¡ba§kªte¿ er no betè rö· nuè, dær growèÛ i æ ba§k (= bakkete er nogle små røde nogle, der groede i bakken; de blev) brugt til ordentlig te. HillerslevH (Thy).
| bakket | bakke·tov |
| Sidens top | |