bakken·bart

bakke¡ras

bakken·hue

subst.

[< nedertysk back (= kind); kun fra LøjtSg (ØSønJy)]

= hue (del af »hovedtøj), gået af brug ca. 1900; jf. AarbTurist.1930.239, F.IV.22, (med ill.:) EAnders.DBK.30+437, ELorenzen.Tøj.259.

bakken·bart	bakke¡ras
Sidens top