subst.
[< Ìbakke 1; spredt i NJy (±SV), spor. i Ommers]
= gravand; jf. Brøndegaard.Fauna.II.49. bakand(en) tager f.eks. rævegrave i besiddelse til deres reder; er der en ræv i graven, forlader den graven ved andens lugt. Vends.