bag·dans
bag·dør| bag·dans | bag·dør |
subst.
[< rigsmål; syn.: Ìast 1, røv]
= ende, rumpe (på menneske el. dyr; spor. oplyses dog, at ordet kun anvendes om dyr). De ær æn stu¶r ¡Fårdij¶èl å ha i betè Ba·gdij¶èl = det er en stor fordel at have en lille bagdel (siges, når der er småt med plads). AarbVends.1935.124.
| bag·dans | bag·dør |
| Sidens top | |