bag·blæstbag·bos

bag·bom

subst.

[spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy]

= bom på væven, hvorpå trendegarnet rulles op. ¡ba©ªbom¶èn ¨ var anbragt i Knægte, der havde udskårne Lejer til Bommens Hals. Bagbommen havde i den ene Ende et Hoved med Tandhjul (af Træ) med skråtstillede Tænder og en Pal, der sad over Hjulet. $Houlbjerg. Gejlager.NHF.65f. DF.XVII.12+41f. \ (spec.:) nedlagt bagbom. ¡ni¶èªlå¿ ¡ba©ªbom¶ kaldes det når Vævens Bagbom ligger nede ved Gulvet. *$Houlbjerg.

bag·blæstbag·bos
Sidens top