bøvle·vorn

bøvs

bøvling

subst. _ bÒw·leµ _ genus: mask./fk. (K 7.2).

 Næste betydning

1) = person, der er vanskelig at have med at gøre [jf. bøvle 3] der er saa mø Bøvl (= meget besvær) ved ham; de er ¨ enj Bøvling. *Vends (Lars.Ordb.33). (med spil på vestjysk stedn.:) han æ nåk frå Böwlèµ amt, om en person, der gør mange vanskeligheder, indvendinger, volder fortræd. *$Darum.

 Forrige betydning

2) = vrøvlehoved. *Vends (F.IV.85).

bøvle·vorn	bøvs
Sidens top