bøvle·skank
bøvle·tømmer| bøvle·skank | bøvle·tømmer |
adj. _ med sideformen bøvleret (spor. i Nørrejy). _ (l/Ï K 4.8:) böw·lè(rè) alm. i Nørrejy; bæw·Ïè SØJy; böw·Ïè/bæw·Ïè (K 2.8) alm. i SønJy (med acc.2 i TonalOmr, jf. K 1.3); *bawlè Åbenrå; *bovle Haderslev´egnen.
[< bøvle 1; Hards (±Ø), Sydjy (± SØ), VSønJy (med tilgrænsende dele af ØSønJy), spredt på Als, spor. i øvrige Jyll (± Vends, Ommers og Djurs); se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= besværlig, brydsom; vanskelig at have med at gøre; vrangvillig. de er bövvle aa ska hint vand övve ve· na·bo te en sto·vask = det er besværligt at skulle hente vand ovre hos naboen til en storvask. VSønJy. di flest dje Løvnet (= de flestes levned) æ saa bøwle, te der et æ saae stuer Ting o fest for (= at der ikke er særlig meget at feste for). Frifelt&Kragelund.MM.120. han æ så böwlè o så tvær¶, te de æ e§t te¿ o hå¬ u¿Û = han er så bøvlet og tvær, at det ikke er til at holde ud. SVJy.
| bøvle·skank | bøvle·tømmer |
| Sidens top | |