bøvler
bøvle·skank| bøvler | bøvle·skank |
subst. _ (»´e¡ri:) böwlè¡ri¿ etc.
1) = besvær, mas; klumret arbejde [< bøvle 1; spredt i SVJy´S og SønJy´N, spor. i øvrige Jyll; syn.: bøvl 1] æ da·wlæjèr sætè di jo a¬¶tiè te¿ æ böwlè¡ri¿ o æ knokè¬arbèÛ = daglejerne sætter de jo altid til bøvleriet og knokkelarbejdet (dvs. til det besværlige og hårde arbejde). SVJy. Jåw æ Skowrier hå såmænd møj Bøwleri mæ Jens Pråwst = jo, skovrideren havde såmænd meget besvær med J.P. HPHansen.JP.21. di böwÏè å di böwÏè å di ¡komè itj Ávi·è, de·t fæjt böwÏè¡ri mæ·m = de bøvler og de bøvler og de kommer ikke videre, det er et slemt Bøvleri med dem. $Bov.
2) = strid [jf. bøvle 3] le© i böwlè¡ri¿ mæ jæn¶ = i strid og fortræd. *$Darum.
| bøvler | bøvle·skank |
| Sidens top | |