børringsbørs

børrings·fuld

adj. _ med sideformerne børren·fuld, børm·fuld, børrig·fuld, bør·fuld. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ´®fuld. _ a) børrings´ (spor. i Vends og Thy). _ b) børren´ (spor. i Vends, NØJy og MVJy): bywrenfuld Vends (Melsen.1811); bør·nfu¬ Sall (F.I.160); börenfu¬ Hards´NV (PKMadsen.Opt.). _ c) børm´ (spor. i Vends, NØJy og MVJy): börmfu¬ Hards´NV (Røjkjær.Opt.). _ d) børrig´: böri©fu¬ $Tolstrup. _ e) bør´ (spor. i Hards, Thy´S, MVJy, Him´V og SØJy´N).

[1.sms.led vel beslægtet med børren 1; sideformerne skyldes vel påvirkning fra bl.a. ord som børren, Çbærende 1; fortrinsvis i ældre kilder]

= frugtbar, som bærer godt (om mark og korn).

børringsbørs
Sidens top