børne·gerning
børne·gode| børne·gerning | børne·gode |
subst.
[spredt i MVJy´N; syn.: børne·bojel, børne·gæste]
= festlig sammenkomst for børn. Æ Goerfolks Bøer hold sæ i Awstand, aa der war aller Taael om, te nu aa vi anner Søskend bløw bøjen mæj, nær der war Bøergilld = gårdejernes børn holdt sig i afstand, og der var aldrig tale om, at nogle af os søskende blev budt med, når der var børnegilde. VilbMøll.PU.27.
| børne·gerning | børne·gode |
| Sidens top | |