børken·skødeskindbørking·dans

børking

subst. _ med sideformen børkning. _ plur.: børkèµèr $Darum.

[ca. 1700: Börchinderne (SprKult.X.81; efter Moth.); jf. Ord&Sag.1987.42; spor. i SVJy; fortrinsvis i ældre kilder]

= indbyggernavn (til beboer af N´ og SBorkSg i SVJy´N). I ældre tid holdt Børkinger sammen for sig; sad f. eks. ved et bord for sig i Tarm kro. SVJy.

børken·skødeskindbørking·dans
Sidens top