bør·flådBørge

bør·fugl

subst.

[1.sms.led vel < rigsmål bør (= vind)]

Paa Anholts Himmel sees jævnligen nogle smaae Skyer, der ganske eensomme opstige i Horizonten, man kalder dem Børfugle, og disse ere gemeenligen Blæstens Forløbere. *Iris.1801.25.

bør·flådBørge
Sidens top