bønder·stald
bøne| bønder·stald | bøne |
verb. _ bønèr _ bøjning: u.end. (K 6.3).
[beslægtet med norsk bynja (= hamre på, buldre, dundre); Vends´NV; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= banke kraftigt på noget (så det dundrer); slå, prygle én. haj bønder på dæj wæjste dør = han bankede på den vestre dør. HornsH.
| bønder·stald | bøne |
| Sidens top | |