bølk	bølke·hals

bølke

verb. _ bøÏ·k/ÁbøÏ(·)k (K 1.5) alm.; ÁböÏ(·)k Als, VisH. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´è alm.; ´t $Fjolde.

[< nedertysk bölken]

 Næste betydning

1) = brøle (om kreaturer, især køer) [ØSønJy´S og SSlesv, spredt på Als; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

e ¡kre· Ábølkè ætè ¡vañ = kreaturerne brøler efter vand. $Felsted. køerne bølkè når de mærker, at de skal fodres eller malkes. Sundeved.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = råbe højt [spor. på Sundeved og Als] hañ Ábölkè å Áhujè som en Átombè = han brøler og hujer som en gal. Als.

 Forrige betydning

3) = græde højt, tudbrøle [spor. på Sundeved]

bølk	bølke·hals
Sidens top