bøl·frø
bølget| bøl·frø | bølget |
subst. _ med sideformen bylke. _ (l/Ï K 4.8:) bøl· alm. i Nørrejy (spor. vsa. bølè); også byl·, bylè SVJy; bøl·k, bølèk, bylè TønderH; byl· $Brarup; bylè Åbenrå; Ábøl TonalOmr; bulè Angel (F.); overalt i Nørrejy også rigsmålstilnærmede former som bøl·©(è), bøljè _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; beÏèrè $NSamsø.
[vist < rigsmål; formerne med ´k dog formentlig < nedertysk bülg]
1) = rigsm. (om bølge på vand) [spredt afhjemlet; syn.: sø x] æ ¡bøÏèr di wå så ¡hyw· som Jæns ¡Kræn·sens ¡Ïå· = bølgerne var så høje som Jens Krænsens lade. Hards´SV. è ¡bølkè vis ¡tæñ¶è = bølgerne viser tænder. $Emmerlev.
2) = fold på klæder [spredt i Thy, spor. i Sall og Ommers] ChrWinther.ca.1830. De sætter bøller ¨ (siges) når en frakke ikke sidder godt. Krist.JyA.T.VI.331.
| bøl·frø | bølget |
| Sidens top | |