bøle·røv
bøle·stærk| bøle·røv | bøle·stærk |
subst. _ el. oftest (med tryksvagt 2.sms.led) ¡bøle®sted. _ 1.sms.led: bø·l´ alm.; også bølè´ spor. i ØHanH og Him; (også, forvansket:) byrri´ Him; *bylli´ spor. i Hards´V; *bølling´ spor. i Han og Hards. _ forvanskede former: *Bøøl Stak Mors (Schade.42); *byllestok, *byllistyng, *byllestång, *bøllesting spor. i Hards og SVJy.
[formentlig < bøle; 2.sms.led ´sting, ´styng er muligvis omdannet i tilslutning til sting x, formen ´stång muligvis omdannelse < stand x]
1) (om løsgående kreaturer:) gøre/lave bølested, gå/løbe/rende i bølested = stimle brølende sammen i deres indhegning, fx omkring en blodplet, et ådsel el. en hund (muligvis en forsvarsmekanisme over for noget, der opfattes som en fare, jf. bølme·sted) [Vends (±N, ±SV), spor. i Han, Him, Hards og SVJy; se kort; syn.: brøle·gang 1, brøle·sted]
 |  Tæt afhjemlet |
Bøllesting kaldess dend act og gierning, naar Fæet stangess og stikkess tilhobe. Tøxen.1698. Løse stude (og køer) går i bøllested når de i raseri stimler sammen i kreds om noget usædvanligt, der har opirret dem. Det er da farligt at komme dem nær. Krist.DS.I.377. Dyrene ¨ kunde læf (= løbe) i Bøllingste, hvis en Ko fik en Kalv ude paa Marken. HPHansen.HH.106.
2) (overført) = sted, hvor det går voldsomt til [spredt i Vends´N, spor. i Vends´S og Him] et bølested hos os er et sted, hvor karlene fra de store gårde mødtes og prøvede kræfter, så et marked kunne blive et rigtig bølested. BørglumH. Om et hus, hvor der var drikkeri og spektakel, sagde man, at de holdt en værre Bølsted. VennebjergH. da der var holdt et blodigt Feldtslag (sagde en vendelbo), at de Fr(anske) og T(yske) Armeer havde giort et grumme Bølested. Melsen.1811. Næ¶ di war u·d å lieg, sprang di gja·n åp po Røg¶gen o ham, hæj·e rænd i Byrristæj om ham = når de var ude at lege, sprang de gerne op på ryggen af ham (dvs. læreren) eller rendte i bølested om ham. Him (HJens.HDF.47).
| bøle·røv | bøle·stærk |
| Sidens top | |