Èbøl	bøle·færdig

bøle

verb. _ (l/Ï K 4.8:) bø·l _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t Vends, sideform i Thy, Him og på Mors; bøl·, bø¬· hhv. bøl¶, bø¬¶ spor. i Him; bø¿l hhv. bÒl¶èn NVJy.

[formentlig lydefterlignende]

 Næste betydning

1) = brøle; om kreatur, især ko (når den savner foder, skal kælve eller trænger til at blive malket) [NJy, Him (±SV), NVJy, spor. i Hards´NV; se kort]

Tæt afhjemlet

Schade.42. tjyn bøler, få di pinnes å mjelken = køerne brøler, fordi de pines af mælken. Vends. ha haj nok høt, i Tyr bøelt førri i Da; de ku entj skræk ham = han havde nok hørt, en tyr brølede førend i dag; det kunne ikke forskrække ham. Thise.LS.II.143. \ (også:) om havets brølen [spor. i Vends] dæ blo¿ kow¶ bø·lèr ijaw·tèn = den blå ko (dvs. havet) brøler i aften. Vends (F.II.242). Hørte man ¨ en Fisker sige ¨ "Det er vældig som Stræmmi bøler (Strømmen brøler)", var man sikker paa, at der ikke blev sat Garn den Dag. Tønnes.Skagen.232.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = råbe højt, skråle [spor. i Nordjy og Hards´NV] "Slo¶w do dæ?" "NÉ·j" sòe Dògtodn, å så bø·lt Jæns: "Jammen hwa ¨ i HÉlwede leger do så dɶr å gaber ætter! Op mæ dæ!" = slog du dig? _ nej, sagde doktoren (der var faldet), og så brølede Jens: jamen hvad i helvede ligger du så der og gaber efter! op med dig! AEsp.GG.54.

 Forrige betydning

3) = græde voldsomt; tude (især om barn) [Han, NVJy, spredt i Vends (med Læsø) og Him (±SV); se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

åm så¿nt æn dr浶 òså bòÛè bø·lt å bañt, så war¶ èÛ wal ej§t så sæ¿r = hvis sådan en dreng (der var blevet skældt ud) både græd og bandede, så var det vel ikke så sært. Kvolsgaard.L.65.

Èbøl	bøle·færdig
Sidens top