bødkre
Çbødle´| bødkre | Çbødle´ |
Se også Çbødle´ (sms.led)
verb. _ (Û/j/r K 4.1; l/Ï K 4.8:) bøÛèl, bøjèÏ, børèl etc. Nørrejy (dog beÛèÏ $Tved; også börèl spor. i MVJy); børèÏ/ÁbørèÏ (K 1.9) Sønderjy (dog ÁbörèÏ $Felsted). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; stedvis skrevet *bøler. _ præt. og ptc.: a) ede´bøjning (´et K 6.1): bøÛ(·)lèt etc. alm. i Østjy´M og ´S; bøj(·)Ït $Skannerup; bør(·)lèt etc. SønJy. _ b) te´bøjning (lt/¬t etc. K 4.7): bøÛè¬t, børè¬t NVJy, NØJy, MVJy. _ c) de´bøjning: bøÛè¬ SVJy.
1) = tage voldsomt, hårdhændet, klodset fat [jf. bøvle 1]
1.1) = arbejde med tunge, uhåndterlige ting, genstridige dyr mv.; ofte i forb. stå og bødle (med) [spredt i Nørrejy (± Vends), spor. i SønJy og Angel] bøjèÏ mæ bæ¿stèrèn = tumle med hestene (for at få dem til at gå, som man ønsker det). $Skannerup. han står å ¡bøÛ·lèr mæ æ ¡plòw¶ = han står og bakser med ploven. $Torsted. han stow å bøÛèlt mæ¶ èÛ så læµ· = han stod og sled med det (dvs. slagtning af et dyr) så længe. $Hurup. di stu å bör·¬t får¶ å træk æ kow¶ å¶ è döj¶ = de stod og masede for at trække koen op af dyndet. $Vroue. (spec.:) han ka snå¿r börèl en las hë å = han kan hurtigt bødle et læs hø af (dvs. af vognen). $Vroue. \ (også) = skubbe, mase sig voldsomt frem. Han bødler frem i Kammeret, som om han skulde bryde igennem al Ting. *Thy´NØ (Skjoldb.RF.III.38).
1.2) = slide og slæbe, ase og mase; ofte i forb. gå og bødle med [Nørrejy (dog kun spor. i NJy og Djurs´Ø), spredt i SønJy (nord for rigsgrænsen og ikke optegnet fra Als og Vadehavsøerne); se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
vi hår bör·lt æ hièlè då¿ får¶ å blyw færdi = vi har slidt hele dagen for at blive færdige. $Vroue. de æ ¡li·gåt træÏs å go å bøÛèÏ mæ de he·Ïè sje϶ = det er ligegodt trælsomt at gå og bakse med det hele selv. $Hundslund. gaa og bødle ved æ Landbrug. Aakj.VB.228. \ bødle ¡på = hænge i, mase på [spredt i SVJy og SønJy] Æn skal jo børrl å, de bæest æn ha’ læe = man skal jo kile på, det bedste man har lært. SønJy. \ (hertil muligvis, med trykfejl for ´ø´?:) "Saa borlede Dyrene (dvs. heste el. kreaturer gik rundt og rundt og æltede tørvedyndet), mens man gik uden for og øste Vand op". *SønJy´S (AFSchmidt.MT.94).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = puffe hårdt til, slå, banke el. på anden måde behandle (nogen) hårdhændet [spredt i Midtjy, spor. i NVJy, Sydjy og SønJy] Do skuld se, hvor han børlet aa den sælle Dreng (= slog på den stakkels dreng). SønJy´N. a ska börl dæ ¨ ka do ligot tro = jeg skal (nok) ordne dig, kan du lige tro. Hards. \ faste forb.: bødle ¡løs på [spor. afhjemlet] di böÛlèt ¡lø¿s ¡o ham = tog hårdhændet fat. $Bjerre. _ bødle (én) ¡ned = mase én ned, fx under slagsmål. *$Vroue. *MVJy (Krist.JyF.VI.90). _ bødle sig ¡ind på = angribe (også verbalt) [spor. i MVJy]
Forrige betydning - Næste betydning
3) (især om børn) = tumle (med andre), slås i kådhed; lave tumult [spredt i Fjends, Sall og Hards´N, spor. i MØJy] æ knæj§t lo å bör·¬t i æ hë = drengene lå og tumlede med hinanden i høet. $Vroue. dèn blywè åsè bøj·lt möj¶ mæ = der bliver også tumlet meget med den (dvs. en hundehvalp). $Skannerup. de wa·r et¶ læng·, fa vi børreldt lø¶s ijen, som æ Hu¶s sku vældt¶ = det varede ikke længe, før vi (dvs. eleverne i frikvarteret) tumlede løs igen, som om huset skulle vælte. TKrist.BT.35. (vbs.; om voldsom leg:) Men Gud spaar og bewaar jen (dvs. spare og bevare mig), hwad er æ endda for en Bødlen og Spektakel, skal æ Hus’ da væltes! Aakj.BE.29.
4) (passiv:) bødles = støde/stange hinanden (om kreaturer); skubbe til hinanden, slås [spor. i Fjends] tow Tyr’ (= to tyre), der stor og bødles. Aakj.P.151. di bör·¬tès te de wa få·lè = de (dvs. drengene) puffede til hinanden, sloges (for sjov), så det var gevaldigt. $Vroue.
| bødkre | Çbødle´ |
| Sidens top | |