bøde·vræg
bødke¡rere| bøde·vræg | bødke¡rere |
subst. _ (´er K 6.2:) bø·kèr Østjy´N og ´MÌ, Sydjy (vsa. bø¿kè)Ç; bøj§kèr, böj§kèr/bøj·kèr, böj·kèr (jf. K 1.5, K 1.6) NVJyÈ, MVJy¢; bør(·)kèr, bör(·)kèr/Ábør(·)kè, Ábör(·)kè (jf. K 1.5) Sønderjy£. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: bø·kèdn $Storvorde; også bø·kèn AEsp.VO. _ plur.: ´e/u.end. (K 6.4).
\ Ìdog be·kèr $NSamsø, $Tved, $Anholt; også bøjkè Ommers´V; også bø·©èr spor. i MØJy´S og Bjerre, be·©èr $Tved; Çogså bøÛèkèr, bøÛkèr SVJy´S, börèkè SØJy´S; Èdog bø·kèr Thy´NØ; ¢også bø·kèr Hards´S; £dog bör(·)©è $Mandø, bør·©è $Vodder; börèkè $Øsby, sideform på Als og Sundeved; også Ábö·kè $Felsted.
= rigsm. Dæ kam skoma©¶èrèn å sål stöwl å skåw¶, bø·kèrèn å sål kar å baljèr å strepèr = der (dvs. på markedet) kom skomageren og solgte støvler og sko, bødkeren og solgte kar, baljer og »stripper. NPBjerreg.ÅOmmers.74. lisådan·t fÉk di ajèr hañ·wærksfòlk hjÉm¶ te¶ Ûæm, bò·Ûè skoma©èrèr å tæmèrmæñ å bø·kèrèr = ligeså fik man andre håndværkere (end skrædderen) hjem til sig, både skomagere, tømrere og bødkere. $Lild. (der var) en Bødker i (lands´)Byen ¨ og der blev jo en Masse Spaaner, som han fyrede med under en Røgovn, der fik Folk saa deres Flæsk, Skinker og Pølser røget. Bjerre. HostrupD.II.3.160. (talemåde, med varianter:) "I Bødker uen Syvvi aa Krie, ma enhvar øvverbeski" (= en bødker uden siv og kridt må enhver overbeskide). Gammel Talemaade inden for Faget. Siv brugte man til at lægge mellem vanskelige »Stave, og Kridt indgned man Stave og Baand med for at faa Baandene til at ¨ tage ved (dvs. sidde fast; jf. bødker·flæg). Vends.
| bøde·vræg | bødke¡rere |
| Sidens top | |