bæsle
bæsse| bæsle | bæsse |
subst. _ med sideformen bæsning·snedker.
[< bæssing 2 (men kun afhjemlet i de anførte sideformer); spredt i Hards og SVJy, spor. i SØJy og SønJy´NV]
= snedker, som udfører sjusket arbejde pga. manglende fagkundskaber; klamphugger; sjuskemikkel. "æ bæslingsnedker" ¨ der ikke har drevet det til videre end at slå bræder sammen til skillerum mellem to båse. NMskr.1878.168. \ (tilsvarende:) bæsling·tømrer. *Sall.
| bæsle | bæsse |
| Sidens top | |