bærre·mand

bærster

bærret

adj. _ bærè Vends´Ø; *berè SkodborgH (Hards).

[af uvis opr., muligvis beslægtet med svensk dialekt birrig (= let at ophidse); spor. i Nordjy og Vestjy´N]

= ustyrlig, kåd, voldsom (især om børn og unge dyr). \ (også) = forkælet. *SVJy (Anchersen.ca.1700). \ (også) = streng (om kone). *Hards´NV.

bærre·mand	bærster
Sidens top