bærme·vognbærre·mand

bær·pine

verb.

[1.sms.led muligvis beslægtet med vestnordisk berja (= slå)]

Drengen ¨ giver sig til at bærpine paa det (dvs. på sengeklæderne) med en stor Kjæp, han har. *Hards (Krist.JyF.XIII.283).

bærme·vognbærre·mand
Sidens top