bære·hamme
bære·kjole| bære·hamme | bære·kjole |
subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡bære®kar (alm. undt. NVJy og Him). _ afvigende 1.sms.led: også ¡bær´ NJy. _ afvigende 2.sms.led: ´®kår, ´®kòr, ´®kar (med samme vokal som i Ìkar).
1) = kar, træbalje med to ører (hvori den kan bæres) [NJy, Thy´N, Him (±SV), spor. i øvrige Thy; se kort; syn.: Ìbalje 1]
 |  Tæt afhjemlet |
¡så ¡war dèr ¡ål· ¡di ¡teµ¶, dè sku ¡bro©ès ¡te å ¡wask ªmæ: ¡gruw·ªkji·l, ¨ ¡skål·ªkå¿r, ¡bær·kår ¨ = så var der alle de ting, der skulle bruges til at vaske med: gruekedel, skoldekar, bærekar (etc.). $Haverslev. De bærekar der brugtes til øvten (= det endnu ugærede øl, jf. urt x), brugte man også, når man lavede kartoffelmel, og når man skyllede tøj ¨ Et andet bærekar brugtes fx. under slagtning til at komme indmaden i. AEsp.VO.IV.343.
2) = bryggekar (hvori man under brygningen overhælder malten med kogende vand, og hvorfra man siden tapper det endnu ugærede øl) [vel videreudvikling < betydning 1 (idet bærekar har været brugt i mange faser af ølbrygningen); spredt på Mors og i Bjerre; syn.: brygge·kar, rost·kar, tappe·kar] Schade.83+128. KrSøndergaard.G.18. ¡bæ·rkar = det kar, med tapstang i, som malten kommer i ved brygning. Bjerre.
| bære·hamme | bære·kjole |
| Sidens top | |