bænke·kniv
bænke·seng| bænke·kniv | bænke·seng |
subst. _ afvigende 1.sms.led: bæµk´ Han, sideform på Mors.
[< bænk 1; spredt i Midtjy og Nordjy (± Vends, ± Læsø), spor. i SVJy; syn.: albue·krog 2, bænke·hjørne]
= krogen bag bordet i dagligstuen, hvor de to faste bænke mødes. æ bænkkrog (hjørnet mellem langbænken og endebænken) (var) stuens bedste hvilekrog. SVJy. Mandens plads var ved æ ¡øwèrbuèrªæn· (= overbordenden), og i æ ¡b浧kªkro¿© ¨ ved siden af lå grovkagen, rugbrødet, for det var mandens hverv at skære grovmellemmadderne. $Vroue. I bænkekrogen inden for stuedøren stod ølkovsen (jf. kovs x), der var let tilgængelig. NPBjerreg.T.17. I æ ¨ Bænk¶kro¶g wa æ Tobakskas mæ si tåw¶ Rom¶ (= tobakskassen med sine to rum). TKrist.BT.60. (talemåde:) de æ æ lu¿t, dæ skal hò¬· æ kå·© i æ bæµ·kkrò©¶ (= det er lorten, der skal holde kagen i bænkekrogen, dvs. gødning skal holde brødet på bordet); Kagen plejer at staa i Bænkekrogen fra et Maaltid til et andet. $Lødderup. _ (overført:) han so å bræj· sæ i æ ¡b浧kªkro¿© = han sad og bredte sig i bænkekrogen ¨ han sad og vigtede sig. $Vroue.
| bænke·kniv | bænke·seng |
| Sidens top | |